Produkter

Vi søger en glad, udadvendt og servicemindet kollega til vores Client Excellence Team i Nørresundby. Du vil blive en del af et ungt, sprudlende og hårdtarbejdende team, der supporterer salgsteamet. Du vil få direkte reference til NGIs CCO.

Efter en grundig oplæring i systemer (Microsoft Dynamics 365 og Navision) og en grundig introduktion til produkterne, vil du blive en særdeles central kollega for hele salgsteamet.

Du bliver den, der samler alle tråde og sikrer, at alt bliver samlet op og lagt på sin rette plads.

Du lægger ordrer i systemet og følger op på igangværende aktiviteter. Såvel kollegaer som kunder har brug for dig og du sætter en ære i at være servicemindet og løse udfordringerne.

Hvem er du?

Du er motiveret og får energi af at have mange bolde i luften og især af at gribe dem, få dem organiseret og placeret rigtigt.

Du har lyst til at arbejde i et miljø præget af høje ambitioner og et global "udsyn", hvor overliggeren hver dag sættes højt. Du er velorganiseret, hjælpsom og god til at træde til og supportere.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – derimod er det vigtigt, at du har ”blod på tanden” og er en god kollega og samarbejdspartner.

Du er måske helt ny på arbejdsmarkedet, eller måske har du nogle få års erfaring. Endelig er du god til såvel dansk og engelsk – og kan du et 3. fremmedsprog (gerne tysk) vil det være en fordel. Kender du til Navision og Microsoft Dynamics 365 er dette også en fordel.

Du er bosat, eller indstillet på at bosætte dig, inden for en radius af 45 minutters kørsel fra Aalborg – og gerne tættere.

Hvad får du?

  • Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads med et særdeles godt arbejdsklima og stor arbejdsglæde – men også et sted, hvor der arbejdes hårdt og dedikeret med tingene.
  • Du vil blive honoreret med fast konkurrencedygtig løn.
  • Der er derudover pensionsordning samt kantineordning.

 

Vi har travlt, så skynd dig at sende en ansøgning herunder:

Hvordan kommer du videre?

Har du lyst til at være med hos NGI, så send et CV mærket ”Sales Assistant” via. formularen herunder. Vi holder løbende ansættelsessamtaler i løbet af sommeren og forventer opstart pr. 1. august!