Start i det små. Præstér i det store med komplet hygiejnisk design
Hygiejnisk tilbehør, der reducerer risikoen for kontaminering, forenkler rengøringen og øger ydeevnen skridt for skridt.
Hygiejnisk tilbehør, der reducerer risikoen for kontaminering, forenkler rengøringen og øger ydeevnen skridt for skridt.
Hver opgraderet detalje er en fjernet risiko
Hvert enkelt tilbehør i et hygiejnisk design spiller en rolle, som de færreste lægger mærke til – lige indtil det svigter. Hver lille detalje er enten en certificeret, selvdrænende komponent eller en spalte, hvor snavs og bakterier får fodfæste. Opgradér dem én ad gangen, og effekten forstærkes på hele linjen.
Mere tid i drift
Mindre tid brugt på rengøring
Lavere risiko for kontaminering
Designet til at forenkle vaskeprocedurer og holde produktionen kørende.
NGI's hygiejniske knastlåse er designet til døre, afskærmninger og adgangspaneler i hygiejnekritiske produktionsmiljøer og giver en pålidelig lukning, samtidig med at de understøtter effektiv rengøring og høje standarder for fødevaresikkerhed. Det glatte, selvdrænende design er med til at reducere ophobning af snavs og forenkler vaskeprocedurerne.
Hygiejnisk by design
Fremstillet i AISI 316 rustfrit stål med blå hygiejniske tætninger i NBR, EPDM eller silikone er alle låsevarianter designet til at hjælpe med at reducere risikoen for kontaminering. Det IP-klassificerede design hjælper med at beskytte mod vandindtrængning under rengøring, mens glatte, spaltefri og selvdrænende overflader understøtter effektiv rengøring og overholdelse af hygiejnekrav.
Vælg den rigtige låseløsning
Programmet omfatter både kvartomdrejningslåse og kompressionslåse, så maskinbyggere kan vælge den rette kombination af låsefunktion, tætningsevne og betjeningskomfort. Kompressionsvarianterne giver bedre tætning og vibrationsmodstand, mens kvartomdrejningsvarianterne giver hurtig og nem adgang.
Fleksible til din applikation
Programmet fås i flere konfigurationer med låsearmsafstande fra 4 til 50 mm i spring på 1 mm og passer dermed til en lang række maskin- og paneldesign. Udvalgte varianter tilbyder betjening med vingegreb og justerbar kompression for endnu større fleksibilitet.
Bygget til nem installation
Alle hygiejniske låsevarianter er designet til Plug & Play-installation, hvilket er med til at reducere monteringstiden og forenkle vedligehold og udskiftning.
Små komponenter kan have stor betydning for hygiejnen. Hvert blotlagt gevind, hver skarp kant og hver svært rengørlig samling udgør en potentiel risiko i fødevareproduktionen. NGI's certificerede hygiejniske møtrikker og bolte er designet til at fjerne disse svage punkter og passer samtidig problemfrit ind i eksisterende maskindesign.
Designet til hygiejne
Vores møtrikker og bolte er fremstillet i rustfrit stål med hygiejnisk tætning i NBR, EPDM eller silikone og har glatte, selvdrænende overflader med en maksimal ruhed på 0,8 μm Ra. Den hygiejniske tætning forhindrer kontaminering omkring samlingen og er med til at fjerne områder, hvor snavs, fugt og bakterier kan ophobe sig.
Certificerede og gennemprøvede
Alle varianter er certificeret efter de hygiejniske standarder EHEDG og 3-A og designet til krævende miljøer inden for fødevarer, drikkevarer, pharma og biotek, hvor hygiejnisk ydeevne er afgørende.
Direkte erstatning for standardkomponenter
Vores hygiejniske møtrikker og bolte har samme dimensioner som standardkomponenter, herunder tilsvarende nøglestørrelser og gevindspecifikationer. Det gør det muligt for OEM'er og slutbrugere at opgradere den hygiejniske ydeevne uden at redesigne det omkringliggende udstyr.
Fleksibelt produktprogram
Fås i størrelserne M4-M24 og i en lang række konfigurationer, herunder certificerede hygiejniske møtrikker, certificerede hygiejniske bolte, bolte med reduceret skaft, bræddebolte, pasbolte og selvskærende bolte til blødere materialer.
Enkel opgradering. Øjeblikkelig effekt.
Udskift standardfastgørelseselementer med certificerede hygiejniske alternativer, og vær med til at reducere risikoen for kontaminering, forenkle rengøringsprocedurerne og understøtte overholdelse af fødevaresikkerheden i hele dit maskindesign.
Hygiejnisk ydeevne afhænger af mere end maskinfødder og lejehuse. Alt hygiejnisk tilbehør spiller en vigtig rolle i at fjerne svært rengørlige områder og understøtte effektive vaskeprocedurer.
Hold rengøringsvenlige afstande
Hygiejniske afstandsstykker skaber den nødvendige afstand mellem maskinkomponenter og omkringliggende overflader, så det bliver nemmere at rengøre bag om og rundt om udstyret. Ved at reducere skjulte og utilgængelige områder understøtter de mere effektive rengøringsprocedurer og styrker fødevaresikkerheden.
Detaljerne, der fuldender hygiejnisk design
Tilbehøret er fremstillet i rustfrit stål og udviklet efter principperne for hygiejnisk design med glatte overflader og selvdrænende geometrier beregnet til krævende vaskemiljøer. Resultatet er udstyr, der er nemmere at rengøre og vedligeholde i hele dets levetid.
Tilbehøret, der fuldender hygiejnisk design
Ud over bolte og møtrikker er låse, afstandsstykker, håndtag, greb, kabelforskruninger, topdæksler, indekseringsbolte, blindpropper og svejseflanger med til at fjerne kontamineringsfælder i hele maskinen. Tilsammen skaber de et gennemført hygiejnisk design, der er nemmere at rengøre og vedligeholde.
Små komponenter. Stor effekt.
At udskifte standardtilbehør med hygiejniske alternativer kan forenkle rengøringsprocedurerne, reducere risikoen for kontaminering og styrke fødevaresikkerheden i hele maskinen. For når det gælder hygiejnisk design, tæller hver detalje.
Fra en enkelt lås til en fuldt certificeret linje – hver hygiejnisk detalje fører til det samme resultat:
mindre tid brugt på rengøring, færre stop og en maskine, du kan stole på bliver ved med at køre. Start med den mindste komponent, og byg videre mod et komplet hygiejnisk design — én hygiejnedetalje ad gangen.
Når du bygger med hygiejnisk tilbehør, får du:
En knastlås, en bolt eller en afstandsstykke kan virke ubetydelig i sig selv. På tværs af en hel produktionslinje kan disse små detaljer imidlertid have stor betydning for hygiejne, rengøringseffektivitet og oppetid.
Se videoen og oplev, hvordan hygiejniske komponenter hjælper med at eliminere kontamineringsfælder og opbygge performance detalje for detalje.
Download vores FAQ, og få hurtige svar på almindelige spørgsmål, tips til fejlfinding og ekspertvejledning om vores hygiejniske tilbehør.
Vi er her for at hjælpe!
Fra låse, bolte og møtrikker, afstandsstykker og kabelforskruninger til håndtag, greb og topdæksler hjælper det rette tilbehør med at fjerne kontamineringsfælder og gøre rengøringen nemmere på hele udstyret.
Mød NGI på Pack Expo, Cibus Tec eller FoodTech Warszawa, og lad os tale om det rette hygiejniske tilbehør til din applikation.
Eller, hvis du først vil udforske produktprogrammet:
Components
Scandinavia UK & Ireland
jat|ngi-global.com
Components
Scandinavia UK & Ireland
akj|ngi-global.com
Ved du ikke, hvem du skal kontakte?