Nye pumper til poleringsprocessen hos NGI A/S

I april 2022 investerede NGI i en ny type pumpe til genbrug af vand til polering og slibning af maskinskoene model M og H.
Det gamle vandanlæg var slidt op, og manglen på reservedele gjorde det klart, at der skulle ske en komplet udskiftning.
I samarbejde med virksomhederne Anmasi og PN-el service blev der udviklet en ny type pumpe.
Det gamle anlæg styres med trykluft, hvilket betyder, at det har et højt energiforbrug. Det nye anlæg er 100 % elektrisk og har et betydeligt lavere energiforbrug, hvilket gør en bemærkelsesværdig forskel i den årlige CO2-udledning.
