Etablering af lederskab i den hygiejniske fremstillingssektor 

Mikkel Svold (00:09):

Innovation er virkelig drivkraften bag konkurrencefordele, også i den hygiejniske fremstillingsindustri. Men hvordan? Og i denne episode taler vi om, hvordan man etablerer lederskab på markedet for hygiejnisk fremstilling. Vi vil dykke ned i, hvad der virkelig får markedsledere til at skille sig ud, og også i, hvordan innovatører faktisk revolutionerer hygiejnisk fremstilling og branchen som helhed. Mit navn er Mikkel Svold, og i dag har jeg selskab af Jacob Esker, som er President of Sales for hele Amerika hos NGI. Og du er her i Danmark, så velkommen til dig.

Jacob Esker (00:43):

Mange tak! Tak, fordi jeg måtte komme. Skønt vejr.

Mikkel Svold (00:46):

Du har heldet med dig i dag.

Jacob Esker (00:47):

Ja.

Mikkel Svold (00:49):

Jeg vil gerne starte med at zoome ind på, hvad lederskab egentlig betyder i denne sammenhæng, og hvorfor det er så vigtigt lige nu? Hvad tænker du?

Jacob Esker (01:00):

I sidste ende leverer vi til og går ind i brancher, der er stærkt afhængige af forbrugernes tillid. Fødevareproduktion er et direkte forbrugerprodukt, og når du er i fremstillingsbranchen, er det yderst vigtigt at huske, for forbrugertillid kan forsvinde på et sekund. Det har vi i hvert fald set accelerere i de sidste par år – især på grund af den måde, de sociale medier fungerer på. Der er et ordsprog, der siger: "Et stigende tidevand løfter alle både," og som leder i branchen er du nødt til at være netop det tidevand for at fremtidssikre dine designs, være innovativ, tænke fremad og være først på markedet. For når vi gør det, kommer der følgere, og når der er følgere, bliver alle bedre, og så bliver vi ved med at gøre branchen bedre. Så det er det allervigtigste.

Mikkel Svold (01:55):

Vi har lige talt med Theis i den sidste episode om vidensdeling, informationsdeling og om, hvordan det driver innovation. Et af mine spørgsmål til ham var: Når du deler viden, er du så ikke bange for, at dine konkurrenter samler den op og bare overhaler dig? Og hvad er dit svar? Jeg vil grundlæggende stille dig det samme spørgsmål, for hvis du er tidevandet, vil alle dine konkurrenter løfte sig med dig.

Jacob Esker (02:25):

Ja, jeg vil bruge en anden metafor. Hvis du er med i et løb, og du løber alene, vil du sandsynligvis ikke være særlig hurtig i en 100-meter. Men hvis der er nogen bag dig, for eksempel Usain Bolt, sætter adrenalinen ind, og du presser dig selv hårdere. Så hvis der kommer en konkurrent på banen, er det godt. Konkurrence skaber mere innovation. Mere innovation bringer branchen fremad, især når du har stærke brands, for så kan du blive anerkendt som en af de førende i branchen. Så når alt kommer til alt, er det kun en god ting. Når vi mangler konkurrence, især hvis der ikke er det der drive til at være innovativ, så stagnerer tingene bare. Og det er problematisk for branchen som helhed og for virksomhederne.

Mikkel Svold (03:10):

Drivkraften for udvikling skal også komme fra branchen selv, ikke fra lovgivning og tredjepartsfolk omkring den.

Jacob Esker (03:21):

Korrekt. Ja, for så går det for langsomt. Virksomheder har i årtier vist, at når der er magt, ressourcer og kapital til rådighed, så går det hurtigt. Især i de sidste tre år har vi set en vaccineudvikling, der har været superhurtig, og regeringer spillede selvfølgelig en rolle, men i sidste ende var det den lokale industri og de lokale virksomhedsmiljøer, der virkelig fik det til at ske.

Mikkel Svold (03:50):

Ja, det er helt rigtigt. Det var faktisk ret fantastisk at være vidne til. Når vi nu ser på hygiejnisk fremstilling, hygiejnisk innovation og hele den industri, er der så nogen karakteristika eller praksisser, der adskiller markedsledere fra almindelige aktører på markedet eller dem, der måske ikke er helt fremme i skoene?

Jacob Esker (04:15):

Jeg tror, at når du er en almindelig aktør, er du der i sidste ende for at maksimere din profit. Og det er der i sig selv ikke noget galt med. Der vil altid være nogen på markedet, der er sådan. Det er, hvad det er. Men hvis du virkelig vil være leder, er du nødt til at acceptere visse risici. Og mange gange omfatter disse risici kapitaludgifter. De omfatter at lægge en vis procentdel af din omsætning i innovation. Og når du lægger de penge der, så bliver tingene ved med at blive bedre. Når du bare er på standardniveau i branchen, maksimerer du bare dit cashflow og dine penge, og så gør du bare dit daglige arbejde, og du er der bare for at forbedre din effektivitet.

Mikkel Svold (05:01):

Men Jacob, er det ikke et bedre sted at være, for hvis man bruger penge på innovation, vil det i sidste ende gå ud over bundlinjen. Er det ikke bedre at være, ikke frontløber, men nummer to eller fem?

Jacob Esker (05:16):

Jeg vil sige, at man blot kan se på udviklingen i forskellige brancher gennem årene. Jeg mener, hvis du er dem, der fremstiller skrivemaskiner, eller lad os sige Apple, så er det et rigtigt godt eksempel. De lavede computere. Hvis de var fortsat med kun at lave computere, ville de så være den virksomhed, de er i dag?

Mikkel Svold (05:33):

Jeg vil nok gætte på, at iPhone er deres største indtægtskilde.

Jacob Esker (05:36):

Korrekt. Ja, ikke? Telefoner fandtes, men de fornyede dem. Og derfor ser vi hele tiden, ikke bare inden for fødevareproduktion, men inden for produktion som helhed, at de, der ikke innoverer, går under. Du kan maksimere din profit på kort sigt i 1. og 2. kvartal, men hvis du vil vinde i 2028, 2030, er du nødt til at innovere.

Mikkel Svold (06:04):

Gælder det også for den hygiejniske sektor eller hygiejnisk produktion og produktion i almindelighed?

Jacob Esker (06:10):

Selvfølgelig.

Mikkel Svold (06:11):

Hvorfor?

Jacob Esker (06:12):

Igen er vi tilbage ved forbrugernes tillid. Hygiejne er yderst vigtigt for alles sikkerhed. Når man ser et udbrud, der fører til en tilbagekaldelse, falder forbrugernes tillid til den pågældende virksomhed, og det har konsekvenser på langt sigt. Og hvis du fortsætter med at ignorere det og ikke investerer og ikke innoverer, bliver de ting ved med at ske. Så hvis vi ikke kan bevare den forbrugertillid, som vi talte om i begyndelsen, vil du bare blive overhalet indenom, og så er der nogen, der tager din markedsandel. Så vi er som produktionsvirksomhed nødt til at bringe alle vores interessenter på banen og se, hvor problemerne er. Og når vi tager et kig på alle disse ting, kan vi innovere inden for det afgrænsede felt.

Mikkel Svold (06:59):

Nu er NGI selvfølgelig en dansk virksomhed, men hvis vi hopper over dammen til dit domæne, ser du så forbrugernes fokus udvikle sig mod mere fokus på hygiejne, mere fokus på fremstillingsprocesser? Kan du også se et skift på forbrugerniveau? Fordi det, i hvert fald set fra vores synspunkt, er et par trin længere nede i rækken, fordi det er endnu længere nede end bare maskinbyggerne. Det er længere nede end brandejerne og fødevareproducenterne.

Jacob Esker (07:40):

Ja, for jeg tror, at hvis man tager et skridt tilbage og ser på fødevareproducenten selv og lige uden for OEM-området, så så vi for mange år siden et skift til renere kost, til bæredygtighed, til lokale ingredienser, ikke-GMO. Og jeg tror, at det at spise rent til en vis grad kan have nået sit maksimum. Så nu ser vi på, om vores mad er sikker? Og vi har virkelig set – Netflix har gjort et virkelig godt stykke arbejde med at bringe ting frem i lyset og vise, hvad der virkelig sker med maden. Og folk vil gerne vide, hvor deres mad kommer fra? Så hvis du ikke renser dine anlæg, og det bliver afsløret af en dokumentarist, så afspejler det sig i forbrugernes tillid til dit produkt. Og det er der ingen, der ønsker. De ønsker at blive set som nogen, der leverer et sikkert produkt, der også er sundt at spise, og det kan vi ikke få, hvis vi ikke kan fokusere på den maskinproducent, der rent faktisk laver din mad.

Mikkel Svold (08:39):

Så det, jeg hører dig sige, er, at produktchefer eller folk, der producerer eller har ansvaret for produktion og fødevarefremstilling, hele produktionskæden så at sige, at de har en enorm indflydelse på den brandværdi og den salgsværdi, der følger med. Er det ansvar noget, du skal være bange for, eller noget, du kan føle dig opmuntret af? Giver det mening?

Jacob Esker (09:15):

Jeg tror, det kommer an på personen, men efter min personlige mening bør man blive opmuntret af, at man har den værdi for alle interessenter nu.

Mikkel Svold (09:26):

Hvilke er nogle af de udfordringer, du ser i en branche, der forsøger at omstille sig til mere hygiejnisk design? Hvilke udfordringer ser du?

Jacob Esker (09:40):

I sidste ende er det den her. Vi ser virksomheder, der er ... Jeg tror, at udfordringen for alle er at sige: "Okay, du er den der tidevandstype. Du er den der leder, og du innoverer." Men så holder man op med at innovere. Du var den her leder. Du kom ud med en widget. Det var den mest innovative widget, der gjorde det renere at designe, spise eller gøre rent, uanset hvad. Og nu har du gjort det, og du har skabt markedsandele. Problemet er, at så stopper du. Og når du så stopper, får vi ikke det næste skridt fremad i progressionen. Det problematiske er, at når du finder på noget superinnovativt, så tænker du: "Nu har jeg det bedste". Der vil komme nogen, eller branchen vil ændre sig, og du er nødt til at blive ved med at forbedre det pågældende produkt eller komme med nye produkter, der fortsætter med at bringe alting fremad.

Mikkel Svold (10:27):

Hvordan gør man det rent praktisk? Fordi din virksomhed lige er vokset fra, lad os sige, en god håndfuld mennesker, der lavede noget fantastisk innovation, og nu eksploderer den pludselig, og du har, lad os sige, tusind ansatte. Og hvordan bliver du ved med at skubbe til den innovative energi? Hvad ser du som bedste praksis derude?

Jacob Esker (10:47):

I sidste ende handler det om at investere i ens CapEx, for når du bliver større, har du også flere indtægter som virksomhed. Så du har den økonomiske magt til det, hvis du vælger at gøre det. Så det handler om at være opmærksom og sige: "Jeg vil tage X beløb af min fortjeneste hvert år og geninvestere det i innovation." Det ser vi her hos NGI. Det er det, der gør os til en meget stolt virksomhed, og det er der også andre, der gør. Så det er derfor, man gerne vil se det komme fra en, der er førende i branchen, ikke bare ... Okay, vi geninvesterer i vores drift eller noget i den stil. Ja, det er stadig CapEx, men specifikt CapEx til R&D og ingeniører og folk, hvis eneste ansvar er at gå ud til interessenter, gå ud til fødevareproducenter, gå ud til dine kunder og se, hvor hullerne er, og så være den person, der udfylder disse huller.

Mikkel Svold (11:40):

Har du nogle konkrete eksempler på virksomheder, der gør det, eller eksempler på bedste praksis?

Jacob Esker (11:47):

Det synes jeg, at vi gør her hos NGI. Jeg hader at være egoistisk og reklamere for det, men det nemmeste er at bruge os som eksempel, hvis vi taler om branchen. Vi kan sagtens kigge uden for branchen. Vi talte om Apple tidligere. De fortsætter med at udgive produkter. Men hvis vi taler om hygiejnisk fremstilling, så bruger vi her hos NGI 15 % af vores overskud på forskning og udvikling, og vi har udviklet certificerede produkter, som ingen har tænkt på før. Så vi mener, og det vil vi blive ved med, og håber, at vi kan være den faste klippe i branchen, og at folk kan se på os og sige: "Hvis de har et produkt, ved vi, at de har investeret – ikke bare for at lave et produkt, men for at være førende på markedet."

Mikkel Svold (12:32):

Med udviklingen af produkter og metoder og måder at producere og designe ting på, altså innovation, så udvikler det sig hele tiden. Og hvordan kan du som virksomhed fremtidssikre dit markedslederskab, hvis vi f.eks. bruger 15 % på forskning og udvikling? Hvad så?

Jacob Esker (12:57):

Jeg tror, at det i sidste ende ikke kun handler om CapEx. Folk kan bruge penge for pengenes skyld, men det handler om at være i kontakt. Du nævnte, at Theis i tidligere episoder talte om, at det er yderst vigtigt at tage dine interessenter med ind og have en samtale med dem og have vidensdeling i hele branchen. Og det hænger sammen, for dine kunder vil fortælle dig om deres problemer. Dine forbrugere vil fortælle dig om deres problemer, og hvad de ønsker. De vil stemme med deres penge. Men hvis du bare er en underleverandør, en sekundær virksomhed, så innoverer du ikke rigtig. Men hvis man kan tale sammen og få alle med om bord, så er det sådan, man kommer videre.

Mikkel Svold (13:38):

Bare en sidebemærkning her: Ser du nogle røde lamper eller noget, der kan være et tegn på, at vi bør innovere mere?

Jacob Esker (13:49):

Det er et godt spørgsmål. Det har jeg ikke rigtig tænkt over før. Det har jeg ærligt talt ikke noget rigtig godt svar på.

Mikkel Svold (13:56):

Men hvis kunderne begynder at bevæge sig væk fra virksomheden, ville det være et ret godt tegn.

Jacob Esker (14:01):

Det er den indlysende røde lampe. Hvis folk holder op med at købe, så har du et problem.

Mikkel Svold (14:05):

Ja, men det kan også være for sent, fordi det vil være sværere at vinde dem tilbage, når de først har vænnet sig til en anden underleverandør. Jacob, vores tid er allerede gået, men er der noget, du synes, vi skal tilføje, eller noget, vi ikke rigtig har talt om?

Jacob Esker (14:23):

Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ...

Mikkel Svold (14:27):

Der er sikkert meget.

Jacob Esker (14:27):

Ja, vi har talt om en masse. Så jeg håber, at alle har lært en masse, og jeg håber bestemt, at alle tænker sig om og ønsker at få andre med om bord, så vi som branche kan mødes og træffe beslutninger, der er gode for alle, og så vi ikke bare er sekundære og underordnede i vores praksis og metoder.

Mikkel Svold (14:48):

Okay. Jacob Esker, mange tak, fordi du ville være med. Og til vores lyttere derude, glem ikke at ... Hvad var det, jeg skulle sige? Trykke på abonnementsknappen.

Jacob Esker (14:56):

Ja, det er rigtigt. Smadr den.

Mikkel Svold (14:57):

Tryk på abonnementsknappen, hvis du vil ...

Jacob Esker (14:58):

Tryk på abonnementsknappen.

Mikkel Svold (14:59):

Hvis du vil lytte til flere fremtidige episoder og få værdifuld indsigt i branchen for hygiejnisk fremstilling. Det var alt for nu. Tusind tak, fordi du lyttede med.

Jacob Esker (15:11):

Tusind tak skal du have.