Mikkel Svold (00:10):
Hej, og velkommen til endnu en episode af Behind Clean Lines. Jeg er din vært Mikkel Svold. Mikkel Svold (00:10):
Hej, og velkommen til endnu en episode af Behind Clean Lines. Jeg er din vært Mikkel Svold. Og i dette konstant omskiftelige landskab i fødevaresektoren er det ofte en udfordring for mange virksomheder at være på forkant og sikre, at deres virksomhed forbliver relevant. Men hvordan kan man egentlig fremtidssikre sin virksomhed i fødevarebranchen og i hygiejneindustrien generelt? Og for at diskutere dette ret presserende emne har vi igen fået selskab af Niels Vindsmark, som er Chief Commercial Officer hos NGI. Niels, velkommen tilbage.
Niels Vindsmark (00:44):
Mange tak.
Mikkel Svold (00:45):
Det første, jeg vil spørge dig om, er: Hvilke er nogle af de største forandringer og tendenser, du har observeret i branchen, og dermed mener jeg fødevaresektoren, den fødevareproducerende sektor. Hvilke tendenser ser du?
Niels Vindsmark (00:59):
Nogle af tendenserne er, at det bliver en mere gennemsigtig branche. Vi er ved at bryde murene ned, og alle taler mere om tingene. Supermarkederne, der sælger fødevarer, bliver mere bevidste og tager mere ansvar for, at det, de sælger, er produceret korrekt, og at det er sikkert at sælge. Slutbrugerne, der producerer maden på maskinerne, er meget mere agile og bevidste om det. De er nødt til at have maskiner, der kan klare de behov, de har. Så branchen er ved at blive mere gennemsigtig, mere kommunikationsbaseret.
Mikkel Svold (01:37):
Og gennemsigtigheden, er det kun over for slutforbrugeren, eller er det også mellem ...
Niels Vindsmark (01:45):
Det er helt sikkert hele forsyningskæden. Rigtig meget. De fødevareproducerende virksomheder fokuserer ikke længere kun på maden eller brandet, de fokuserer på så små ting som de komponenter, vi leverer. For hvis komponenterne ikke er egnede til formålet, risikerer de at forårsage madforgiftning, og dermed bringer de den brandværdi i fare, som de skal repræsentere. Så der er helt sikkert en professionalisme og en gennemsigtighed i hele forsyningskæden.
Mikkel Svold (02:12):
Og oplever du, at det på trods af denne gennemsigtighed stadig er, hvad skal man sige, ikke et varmt emne, men noget, som folk på en måde helst undgår at tale om, hvis der sker en uønsket hændelse, eller hvis noget går galt på fabrikkerne? Der er stadig noget der.
Niels Vindsmark (02:33):
Det er noget, man ikke taler om. Det er selvfølgelig noget, man forsøger at begrænse så meget som muligt for at sikre, at ens brand ikke lider under det. Det er en risiko for alle, men det er også en mulighed, hvis man håndterer det proaktivt og korrekt. Og hvis man træffer de rigtige valg baseret på hygiejnisk optimering, kan man undgå mange af problemerne, og man kan dermed få en bæredygtig, korrekt og funktionel fødevareproduktion. Så det er helt sikkert noget med, at alle interessenter går sammen og sikrer, at man er enige om, hvad der skal gøres for at få opbygget en rigtig produktion, så man kan leve af den, opnå succes med den og levere til den.
Mikkel Svold (03:10):
Og for nu at vende tilbage til titlen på denne episode, som er fremtidssikring ...
Niels Vindsmark (03:16):
Jep.
Mikkel Svold (03:16):
... fremtidssikring af fødevaresektoren. Og hvad ser du som de vigtigste komponenter eller byggesten, og vel også forretningsområder, som virksomheder er nødt til at fokusere på for at fremtidssikre deres produktion?
Niels Vindsmark (03:31):
Vi er nødt til at forstå og definere, hvor vi vil være om 5, 10 år fra nu. Hvad bliver udfordringerne? Hvordan lever vi vores liv? Hvordan spiser vi? Laver vi stadig mad derhjemme, eller fortsætter tendensen med at spise færdigretter, der er tilberedt på forhånd, og som kan udfordre fødevaresikkerheden?
Mikkel Svold (03:51):
Hvordan er det anderledes?
Niels Vindsmark (03:53):
Hvis du laver mad i dit ... Hvis du går ned og køber råt kød og tilbereder det, dræber du alle de bakterier, der er i råvaren, og du bliver ikke syg af at spise det. Hvis du spiser en færdigret eller et færdiglavet måltid, dræber du ikke bakterierne i materialet. Så hvis der er en pizza eller en færdigret eller en pølse med bakterier i, bliver du syg af at spise den. Men den måde, vi lever vores liv på, og som middelklassen på de kommende markeder også lever deres liv på, ved vi ikke længere, hvordan man laver mad. Vi lever vores liv meget hurtigt. Vi har ikke tid til det. Så vi spiser færdigretter, forhåndstilberedte fødevarer, og det bringer vores fødevaresikkerhed i fare.
Mikkel Svold (04:31):
Tror du, at denne tendens fortsætter? Tror du, at der om 20 år næsten ikke vil være nogen, der laver deres egen mad?
Niels Vindsmark (04:37):
Helt sikkert. Jeg mener, se på, hvad der sker i Asien på de kommende markeder. Det er overalt. Så det bliver helt sikkert mere og mere vigtigt. Så vi er nødt til at forstå, hvor vi er om 10, 15 år, og vi er nødt til at sikre, at vi proaktivt arbejder hen imod den tendens.
(04:53):
Så vi kan ikke gøre, som mange har gjort på fødevareområdet, måske ikke kun på fødevareproduktionsområdet, men også på maskinbygningsområdet. Vi er nødt til at være ansvarlige, vi er nødt til at spille en aktiv rolle i at træffe nogle valg, ændre nogle af de måder, vi lever og gør ting på i dag, så vi bliver mere fremtidssikrede. Vi skal lave noget, der passer til morgendagens behov. En anden ting er jordskælv. Jeg mener, vi kan se, at jordskælv forekommer hyppigere over hele verden. Som maskinbygger kan du gå aktivt til værks for at skabe noget, der kan holde til og overleve seismisk aktivitet op til et vist niveau. Det er du nødt til at gøre. Du er nødt til at tage ... Det er en forretningsmulighed, og det er en risiko. Så det afhænger af, hvordan du griber det an.
Mikkel Svold (05:41):
Hvorfor er det en risiko?
Niels Vindsmark (05:43):
Det er en risiko, hvis du ikke ønsker eller ikke har evnerne og viden til aktivt at gøre noget ved det og modificere dine løsninger, men vil fortsætte med at gøre det, du har gjort de sidste 20 år.
Mikkel Svold (05:57):
For mig er det altid interessant at vide, om folk derude – facility managers, produktionschefer – er klar over, at de skal gøre noget? For mange gange tøver folk med at ændre ting og tage nye initiativer. Hvad møder du, når ...
Niels Vindsmark (06:24):
Alle forandringer er svære, ikke? Jeg mener, hvis du vil holde op med at ryge, hvis du vil holde op med at drikke, hvis du vil tabe dig 20 kilo, er det altid svært, fordi du er nødt til at ændre adfærd. Man kan ikke optimere noget uden at ændre det. Hvis du er nødt til at forandre noget, skal du foretage den rigtige vurdering. Og det kræver tid og forskellige anstrengelser at ændre noget.
(06:42):
Så det er svært at foretage en opgradering eller ændre noget. Det er meget komplekst. Så det skal besluttes på ledelsesniveau. Du er nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer til at få det gjort. Du skal sørge for, at det bliver gjort, og du skal også følge op på det på gulvet og sikre, at de positive ting hele tiden bliver forbedret og videreudviklet og fortsætter. Så det er helt sikkert et projekt og en proces, der kræver projektledelse. Det er komplekst, og det er svært, men det er nødvendigt.
Mikkel Svold (07:12):
Før vi tændte for mikrofonerne, talte vi om nogle af de globale hændelser, og, tror jeg også, om nogle af de ændringer i forbrugernes adfærd, som du nævnte. Oplever du, at globale hændelser, pandemier og den slags presser folk til at ændre deres produktion, til at tænke i mere hygiejniske løsninger og til også at begynde at innovere?
Niels Vindsmark (07:38):
Det er nødvendigt. Den fødevareproducerende industri har været meget arbejdskrævende, altså virkelig arbejdskrævende. Der har været behov for mange folk til manuelt at udføre det arbejde, der udføres i en fødevarevirksomhed. Under pandemien, under COVID, var de meget udfordrede, for hvis der opstod et udbrud i en fødevarevirksomhed, var de nødt til at lukke ned, og det er meget, meget dyrt.
(08:03):
Så pandemien har gjort det mere tydeligt, at du er nødt til at investere mere i CapEx, desværre. Ikke i mennesker, men i maskiner. Du skal sørge for, at du har maskiner, der kan arbejde, og som ikke bliver syge. Så pandemien er helt klart noget, der har understreget vigtigheden af at investere i udstyr, i automatisering og i digitalisering. Du er nødt til at være fremtidssikret. Vi kan desværre ikke længere kun være afhængige af mennesker. Det skal være begge dele.
Mikkel Svold (08:33):
Men er det sådan, at det – både før og nu – er sværere eller lettere at opretholde et vist hygiejnisk niveau?
Niels Vindsmark (08:41):
Det er det samme. Det har slet ikke ændret sig. Kompleksiteten og vanskelighederne er de samme som før. Vi får ... Folk sænker barriererne, de bliver mere bevidste og mere professionelle. Du er nødt til at være en del af det. Hvis du ikke er en del af løsningen, er du en del af problemet. Så du er nødt til at sørge for, at du ved, hvor du skal være om fem år, og du er nødt til at begynde at arbejde hen imod det mål nu. Så du er nødt til at kunne omstille dig, du er nødt til at være tilpasningsdygtig. Hvis du ikke er omstillingsparat som organisation, som virksomhed, som produkt, vil du meget, meget snart blive udfordret, for folk er nødt til at ændre sig for at være relevante i morgen.
Mikkel Svold (09:22):
Jeg var lige ved at sige, hvor hurtig er denne forvandling? Hvor hurtigt skal du være i gang med denne forandringsproces, efter din mening?
Niels Vindsmark (09:33):
Jeg mener, vi ser, hvad der sker på det politiske, miljømæssige og globale plan. Vi ser det i fjernsynet hver dag. Vi læser om det i avisen. Vi kan ikke ... Det er indlysende, at vi er nødt til at gøre noget nu relativt hurtigt, for ellers går det meget hurtigt ned ad bakke med forandringerne. Så du er nødt til at gøre noget ved det nu, både for at være relevant som virksomhed, og for at vi kan sikre, at vores børn også i fremtiden har en verden, der er værd at leve i. Så det skal gøres relativt lige nu og her. Og det kan være en udfordring, hvis du ikke har kompetencerne, hvis du ikke har en plan, og hvis du ikke har ressourcerne. Men det er en kæmpe mulighed for de virksomheder, der er villige og i stand til at tilpasse sig, og som aktivt forsøger at støtte udviklingen og faktisk vil medvirke til, at det bliver en gennemførlig omstilling. Så for os ser vi det som en kæmpe mulighed.
Mikkel Svold (10:30):
Og kan alle virksomheder klare denne omstilling, eller er det noget, der kun er forbeholdt de store eller små virksomheder? For jeg gætter på, at alt efter din virksomheds størrelse og dens kompleksitet vil forandringen være en anderledes udfordring.
Niels Vindsmark (10:49):
Altså store virksomheder er bare store, små virksomheder. Vanskelighederne i små virksomheder er præcis de samme i store virksomheder. De er bare skaleret til et andet niveau. Så det har bestemt ikke noget at gøre med, om du er stor eller lille. Du har brug for, at ledelsen på alle niveauer er med på det her og anerkender vigtigheden af det, og så er du nødt til at handle på det. Så uanset om du er stor eller lille, om du er i Europa eller i USA, kan alle gøre det. Du er nødt til at omfavne det og begynde at arbejde på det. Og meget ofte er det, som hvis du er en person, og du ved, at du er nødt til at ændre din adfærd, fordi du risikerer et hjerteanfald: Du tænker på det, du taler om det, men du handler ikke på det. Men hvis du føler dig syg, bryder sammen, går til lægen og får at vide, at enten gør du det, eller også dør du, så begynder du at handle på det. Så hvis du står med ... med ryggen mod muren, er du nødt til at handle på det. Og lige nu er vi nødt til at handle på det. Så hvis ...
Mikkel Svold (11:45):
Vi står med ryggen mod muren nu.
Niels Vindsmark (11:46):
Vi står med ryggen mod muren. Så enten gør vi det nu, eller også vil vi som virksomhed, som organisation, som mulig leverandør blive mindre relevante i fremtiden.
Mikkel Svold (11:55):
Du nævnte kort digitalisering og teknologi. Hvordan påvirker digitaliseringen ... Det er et langt ord, er det ikke?
Niels Vindsmark (12:07):
Det er svært, ja.
Mikkel Svold (12:08):
Det er sandt. At gøre noget digitalt.
Niels Vindsmark (12:10):
Jep, rigtig godt. Godt citat.
Mikkel Svold (12:13):
Og de teknologiske løsninger, hvordan påvirker de det hele? Og hvordan kan du bruge digitale løsninger i dag til at fremtidssikre din virksomhed til i morgen, din fødevareproducerende virksomhed til i morgen?
Niels Vindsmark (12:30):
Vi er overbelastet med data. Der er data overalt. Så forretningsmodellen er ikke at skabe data, men at vide, hvad vi skal bruge data til. For ellers er der bare for mange data, der ikke længere er relevante.
(12:42):
Inden for fødevareindustrien vil vi i vores små komponenter kunne indsætte forskellige sensorer, der hjælper os med at spore, hvordan ledelsen beder deres folk på gulvet om at opføre sig, og om folkene på gulvet faktisk udviser den adfærd, og om det så resulterer i en forbedring i forhold til hygiejnisk design, i forhold til krydskontaminering og i forhold til en masse relevante problemer, der i dag er en risiko på gulvet i et fødevareproducerende anlæg. Så data er et vigtigt værktøj til at følge op på, om adfærdsændringen virker, og om den giver de ønskede resultater, og om den giver mening. Men vi er nødt til at sikre, at vi kan indsamle data, at vi kan hente de relevante data ud, og at vi kan bruge dem til at forbedre os, hvis det er nødvendigt.
Mikkel Svold (13:29):
Generelt siger du, at der er en masse data derude. Gælder det for alle fødevareproducerende virksomheder?
Niels Vindsmark (13:36):
Det gør det.
Mikkel Svold (13:37):
Ja.
Niels Vindsmark (13:38):
Det gælder for alle brancher. Der er data overalt. Vi kan spore så mange data fra maskinerne, fra processerne, og der er sporbarhed på råmaterialer. Jeg mener, vi har en enorm mængde data, men hvis vi ikke bruger dem, er det ligesom internettet. Jeg mener, du kan gøre hvad som helst, men hvis du ikke ved, hvor du skal hen, ender du et sted, der ikke er relevant.
Mikkel Svold (13:57):
Du farer nok vild.
Niels Vindsmark (13:58):
Ja, du farer sikkert vild. Så du er nødt til at have ... Igen skal du vide, hvad du vil gøre. Du skal vide, hvad du vil opnå og indsamle, og du skal vide, hvilke systemer du indsamler data i, og hvordan de transformeres til noget, du kan bruge.
Mikkel Svold (14:10):
Er du stødt på nogle eksempler på bedste praksis i forhold til det?
Niels Vindsmark (14:14):
Selv om vi kun leverer relativt simple komponenter, er vi nået ret langt med at skabe internetværktøjer og platforme til vidensdeling, der tager disse data og deler dem med maskinbyggerne, med slutbrugerne, der producerer produkterne, og med interessenterne som f.eks. certificeringsbranchen. Vi kan også koble dem sammen med nogle supermarkeder, så de kan se, hvad der foregår. Så dataene kan helt sikkert bruges i relevante sammenhænge på tværs af hele forsyningskæden.
Mikkel Svold (14:47):
Oplever du, at folk generelt godt forstår, hvordan de skal bruge de data, de får?
Niels Vindsmark (14:52):
Hvis det præsenteres på den rigtige måde, gør de det. Men det er derfor, vi ... Vi fokuserer ikke kun på vores produkter, men i høj grad også på tjenester og processer, der ikke har noget direkte med produkterne at gøre. Det hjælper vores kunder med at blive mere konkurrencedygtige som virksomheder. Det handler ikke kun om produktet. Det bliver faktisk mindre og mindre vigtigt. For produktet skal være der, men vi er nødt til at sikre, at vi har processer, der hjælper vores kunder med at forbedre deres konkurrenceevne, ellers bliver vi irrelevante som leverandør i fremtiden.
Mikkel Svold (15:25):
Oplever du, at der er sket en ændring i de strategier, som virksomheder er nødt til at anvende nu, sammenlignet med for 20 år siden?
Niels Vindsmark (15:38):
De skal være meget mere opmærksomme på, hvad der er behov for. De skal være meget mere villige og i stand til at omstille sig til nye muligheder eller nye udfordringer. Så de går ikke kun efter at tjene penge, for det vil bringe deres fleksibilitet og agilitet i fare. Du er nødt til at være agil, du er nødt til at fokusere på processen, og i den forbindelse er vi nødt til at antage, at resultaterne og pengene vil følge med, for ellers vil vi leve de næste fem år, og så vil vi dø.
(16:08):
Vi er helt sikkert nødt til at være meget mere professionelle, vi er nødt til at være meget mere åbne, for vi sidder i et glashus. Jeg tror ikke, at der var vinduer ind til bestyrelsesmøderne i gamle dage, så de kunne beslutte, hvad de ville. I dag sidder de i et glashus foran biblioteket, og alle kan se og høre, hvad de laver. Så de skal vide, hvad de siger, og de skal gøre noget, der giver mening for dem som virksomhed, men som også giver mening for alle de interessenter, som de blander sig med socialt og forretningsmæssigt. Ellers vil de ikke være relevante. Så det er en kompleks ting.
Mikkel Svold (16:38):
Ja, det må det være.
Niels Vindsmark (16:39):
Det er det.
Mikkel Svold (16:40):
Det må det være. Har du nogle vigtige råd, du vil give virksomheder i fødevaresektoren eller hygiejnebranchen, som gerne vil overleve? Hvad ville du sige til dem nu?
Niels Vindsmark (16:56):
Det er et stort spørgsmål, men du er nødt til at være relevant. Du er nødt til at tage stilling, og du er nødt til at afsætte ressourcer til at følge op på det. Hvis du fortsætter med at gøre det, du har gjort de sidste 20 år, vil du blive udfordret. Du er nødt til at være relevant.
Mikkel Svold (17:13):
Det lyder hårdt. Held og lykke derude. Og det var alt, vi havde i dagens episode. Tak, Niels Vindsmark, igen for et godt perspektiv på fremtidssikring af fødevareindustrien. Jeg synes, det har været virkelig, virkelig indsigtsfuldt, og vi har også berørt en hel del ting. Og selvfølgelig, kære lytter, hvis du gerne vil fortsætte med at lytte til denne samtale, så gå ind og abonner på Behind Clean Lines. Bare klik på abonnementsknappen, uanset hvor du lytter til din podcast. Og tak for nu, fordi du var med. Vi er forhåbentlig snart tilbage med flere, indsigtsfulde, oplysende samtaler. Vi lyttes ved, og ja, bliv ved med at innovere.
Og i dette konstant omskiftelige landskab i fødevaresektoren er det ofte en udfordring for mange virksomheder at være på forkant og sikre, at deres virksomhed forbliver relevant. Men hvordan kan man egentlig fremtidssikre sin virksomhed i fødevarebranchen og i hygiejneindustrien generelt? Og for at diskutere dette ret presserende emne har vi igen fået selskab af Niels Vindsmark, som er Chief Commercial Officer hos NGI. Niels, velkommen tilbage.
Niels Vindsmark (00:44):
Mange tak.
Mikkel Svold (00:45):
Det første, jeg vil spørge dig om, er: Hvilke er nogle af de største forandringer og tendenser, du har observeret i branchen, og dermed mener jeg fødevaresektoren, den fødevareproducerende sektor. Hvilke tendenser ser du?
Niels Vindsmark (00:59):
Nogle af tendenserne er, at det bliver en mere gennemsigtig branche. Vi er ved at bryde murene ned, og alle taler mere om tingene. Supermarkederne, der sælger fødevarer, bliver mere bevidste og tager mere ansvar for, at det, de sælger, er produceret korrekt, og at det er sikkert at sælge. Slutbrugerne, der producerer maden på maskinerne, er meget mere agile og bevidste om det. De er nødt til at have maskiner, der kan klare de behov, de har. Så branchen er ved at blive mere gennemsigtig, mere kommunikationsbaseret.
Mikkel Svold (01:37):
Og gennemsigtigheden, er det kun over for slutforbrugeren, eller er det også mellem ...
Niels Vindsmark (01:45):
Det er helt sikkert hele forsyningskæden. Rigtig meget. De fødevareproducerende virksomheder fokuserer ikke længere kun på maden eller brandet, de fokuserer på så små ting som de komponenter, vi leverer. For hvis komponenterne ikke er egnede til formålet, risikerer de at forårsage madforgiftning, og dermed bringer de den brandværdi i fare, som de skal repræsentere. Så der er helt sikkert en professionalisme og en gennemsigtighed i hele forsyningskæden.
Mikkel Svold (02:12):
Og oplever du, at det på trods af denne gennemsigtighed stadig er, hvad skal man sige, ikke et varmt emne, men noget, som folk på en måde helst undgår at tale om, hvis der sker en uønsket hændelse, eller hvis noget går galt på fabrikkerne? Der er stadig noget der.
Niels Vindsmark (02:33):
Det er noget, man ikke taler om. Det er selvfølgelig noget, man forsøger at begrænse så meget som muligt for at sikre, at ens brand ikke lider under det. Det er en risiko for alle, men det er også en mulighed, hvis man håndterer det proaktivt og korrekt. Og hvis man træffer de rigtige valg baseret på hygiejnisk optimering, kan man undgå mange af problemerne, og man kan dermed få en bæredygtig, korrekt og funktionel fødevareproduktion. Så det er helt sikkert noget med, at alle interessenter går sammen og sikrer, at man er enige om, hvad der skal gøres for at få opbygget en rigtig produktion, så man kan leve af den, opnå succes med den og levere til den.
Mikkel Svold (03:10):
Og for nu at vende tilbage til titlen på denne episode, som er fremtidssikring ...
Niels Vindsmark (03:16):
Jep.
Mikkel Svold (03:16):
... fremtidssikring af fødevaresektoren. Og hvad ser du som de vigtigste komponenter eller byggesten, og vel også forretningsområder, som virksomheder er nødt til at fokusere på for at fremtidssikre deres produktion?
Niels Vindsmark (03:31):
Vi er nødt til at forstå og definere, hvor vi vil være om 5, 10 år fra nu. Hvad bliver udfordringerne? Hvordan lever vi vores liv? Hvordan spiser vi? Laver vi stadig mad derhjemme, eller fortsætter tendensen med at spise færdigretter, der er tilberedt på forhånd, og som kan udfordre fødevaresikkerheden?
Mikkel Svold (03:51):
Hvordan er det anderledes?
Niels Vindsmark (03:53):
Hvis du laver mad i dit ... Hvis du går ned og køber råt kød og tilbereder det, dræber du alle de bakterier, der er i råvaren, og du bliver ikke syg af at spise det. Hvis du spiser en færdigret eller et færdiglavet måltid, dræber du ikke bakterierne i materialet. Så hvis der er en pizza eller en færdigret eller en pølse med bakterier i, bliver du syg af at spise den. Men den måde, vi lever vores liv på, og som middelklassen på de kommende markeder også lever deres liv på, ved vi ikke længere, hvordan man laver mad. Vi lever vores liv meget hurtigt. Vi har ikke tid til det. Så vi spiser færdigretter, forhåndstilberedte fødevarer, og det bringer vores fødevaresikkerhed i fare.
Mikkel Svold (04:31):
Tror du, at denne tendens fortsætter? Tror du, at der om 20 år næsten ikke vil være nogen, der laver deres egen mad?
Niels Vindsmark (04:37):
Helt sikkert. Jeg mener, se på, hvad der sker i Asien på de kommende markeder. Det er overalt. Så det bliver helt sikkert mere og mere vigtigt. Så vi er nødt til at forstå, hvor vi er om 10, 15 år, og vi er nødt til at sikre, at vi proaktivt arbejder hen imod den tendens.
(04:53):
Så vi kan ikke gøre, som mange har gjort på fødevareområdet, måske ikke kun på fødevareproduktionsområdet, men også på maskinbygningsområdet. Vi er nødt til at være ansvarlige, vi er nødt til at spille en aktiv rolle i at træffe nogle valg, ændre nogle af de måder, vi lever og gør ting på i dag, så vi bliver mere fremtidssikrede. Vi skal lave noget, der passer til morgendagens behov. En anden ting er jordskælv. Jeg mener, vi kan se, at jordskælv forekommer hyppigere over hele verden. Som maskinbygger kan du gå aktivt til værks for at skabe noget, der kan holde til og overleve seismisk aktivitet op til et vist niveau. Det er du nødt til at gøre. Du er nødt til at tage ... Det er en forretningsmulighed, og det er en risiko. Så det afhænger af, hvordan du griber det an.
Mikkel Svold (05:41):
Hvorfor er det en risiko?
Niels Vindsmark (05:43):
Det er en risiko, hvis du ikke ønsker eller ikke har evnerne og viden til aktivt at gøre noget ved det og modificere dine løsninger, men vil fortsætte med at gøre det, du har gjort de sidste 20 år.
Mikkel Svold (05:57):
For mig er det altid interessant at vide, om folk derude – facility managers, produktionschefer – er klar over, at de skal gøre noget? For mange gange tøver folk med at ændre ting og tage nye initiativer. Hvad møder du, når ...
Niels Vindsmark (06:24):
Alle forandringer er svære, ikke? Jeg mener, hvis du vil holde op med at ryge, hvis du vil holde op med at drikke, hvis du vil tabe dig 20 kilo, er det altid svært, fordi du er nødt til at ændre adfærd. Man kan ikke optimere noget uden at ændre det. Hvis du er nødt til at forandre noget, skal du foretage den rigtige vurdering. Og det kræver tid og forskellige anstrengelser at ændre noget.
(06:42):
Så det er svært at foretage en opgradering eller ændre noget. Det er meget komplekst. Så det skal besluttes på ledelsesniveau. Du er nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer til at få det gjort. Du skal sørge for, at det bliver gjort, og du skal også følge op på det på gulvet og sikre, at de positive ting hele tiden bliver forbedret og videreudviklet og fortsætter. Så det er helt sikkert et projekt og en proces, der kræver projektledelse. Det er komplekst, og det er svært, men det er nødvendigt.
Mikkel Svold (07:12):
Før vi tændte for mikrofonerne, talte vi om nogle af de globale hændelser, og, tror jeg også, om nogle af de ændringer i forbrugernes adfærd, som du nævnte. Oplever du, at globale hændelser, pandemier og den slags presser folk til at ændre deres produktion, til at tænke i mere hygiejniske løsninger og til også at begynde at innovere?
Niels Vindsmark (07:38):
Det er nødvendigt. Den fødevareproducerende industri har været meget arbejdskrævende, altså virkelig arbejdskrævende. Der har været behov for mange folk til manuelt at udføre det arbejde, der udføres i en fødevarevirksomhed. Under pandemien, under COVID, var de meget udfordrede, for hvis der opstod et udbrud i en fødevarevirksomhed, var de nødt til at lukke ned, og det er meget, meget dyrt.
(08:03):
Så pandemien har gjort det mere tydeligt, at du er nødt til at investere mere i CapEx, desværre. Ikke i mennesker, men i maskiner. Du skal sørge for, at du har maskiner, der kan arbejde, og som ikke bliver syge. Så pandemien er helt klart noget, der har understreget vigtigheden af at investere i udstyr, i automatisering og i digitalisering. Du er nødt til at være fremtidssikret. Vi kan desværre ikke længere kun være afhængige af mennesker. Det skal være begge dele.
Mikkel Svold (08:33):
Men er det sådan, at det – både før og nu – er sværere eller lettere at opretholde et vist hygiejnisk niveau?
Niels Vindsmark (08:41):
Det er det samme. Det har slet ikke ændret sig. Kompleksiteten og vanskelighederne er de samme som før. Vi får ... Folk sænker barriererne, de bliver mere bevidste og mere professionelle. Du er nødt til at være en del af det. Hvis du ikke er en del af løsningen, er du en del af problemet. Så du er nødt til at sørge for, at du ved, hvor du skal være om fem år, og du er nødt til at begynde at arbejde hen imod det mål nu. Så du er nødt til at kunne omstille dig, du er nødt til at være tilpasningsdygtig. Hvis du ikke er omstillingsparat som organisation, som virksomhed, som produkt, vil du meget, meget snart blive udfordret, for folk er nødt til at ændre sig for at være relevante i morgen.
Mikkel Svold (09:22):
Jeg var lige ved at sige, hvor hurtig er denne forvandling? Hvor hurtigt skal du være i gang med denne forandringsproces, efter din mening?
Niels Vindsmark (09:33):
Jeg mener, vi ser, hvad der sker på det politiske, miljømæssige og globale plan. Vi ser det i fjernsynet hver dag. Vi læser om det i avisen. Vi kan ikke ... Det er indlysende, at vi er nødt til at gøre noget nu relativt hurtigt, for ellers går det meget hurtigt ned ad bakke med forandringerne. Så du er nødt til at gøre noget ved det nu, både for at være relevant som virksomhed, og for at vi kan sikre, at vores børn også i fremtiden har en verden, der er værd at leve i. Så det skal gøres relativt lige nu og her. Og det kan være en udfordring, hvis du ikke har kompetencerne, hvis du ikke har en plan, og hvis du ikke har ressourcerne. Men det er en kæmpe mulighed for de virksomheder, der er villige og i stand til at tilpasse sig, og som aktivt forsøger at støtte udviklingen og faktisk vil medvirke til, at det bliver en gennemførlig omstilling. Så for os ser vi det som en kæmpe mulighed.
Mikkel Svold (10:30):
Og kan alle virksomheder klare denne omstilling, eller er det noget, der kun er forbeholdt de store eller små virksomheder? For jeg gætter på, at alt efter din virksomheds størrelse og dens kompleksitet vil forandringen være en anderledes udfordring.
Niels Vindsmark (10:49):
Altså store virksomheder er bare store, små virksomheder. Vanskelighederne i små virksomheder er præcis de samme i store virksomheder. De er bare skaleret til et andet niveau. Så det har bestemt ikke noget at gøre med, om du er stor eller lille. Du har brug for, at ledelsen på alle niveauer er med på det her og anerkender vigtigheden af det, og så er du nødt til at handle på det. Så uanset om du er stor eller lille, om du er i Europa eller i USA, kan alle gøre det. Du er nødt til at omfavne det og begynde at arbejde på det. Og meget ofte er det, som hvis du er en person, og du ved, at du er nødt til at ændre din adfærd, fordi du risikerer et hjerteanfald: Du tænker på det, du taler om det, men du handler ikke på det. Men hvis du føler dig syg, bryder sammen, går til lægen og får at vide, at enten gør du det, eller også dør du, så begynder du at handle på det. Så hvis du står med ... med ryggen mod muren, er du nødt til at handle på det. Og lige nu er vi nødt til at handle på det. Så hvis ...
Mikkel Svold (11:45):
Vi står med ryggen mod muren nu.
Niels Vindsmark (11:46):
Vi står med ryggen mod muren. Så enten gør vi det nu, eller også vil vi som virksomhed, som organisation, som mulig leverandør blive mindre relevante i fremtiden.
Mikkel Svold (11:55):
Du nævnte kort digitalisering og teknologi. Hvordan påvirker digitaliseringen ... Det er et langt ord, er det ikke?
Niels Vindsmark (12:07):
Det er svært, ja.
Mikkel Svold (12:08):
Det er sandt. At gøre noget digitalt.
Niels Vindsmark (12:10):
Jep, rigtig godt. Godt citat.
Mikkel Svold (12:13):
Og de teknologiske løsninger, hvordan påvirker de det hele? Og hvordan kan du bruge digitale løsninger i dag til at fremtidssikre din virksomhed til i morgen, din fødevareproducerende virksomhed til i morgen?
Niels Vindsmark (12:30):
Vi er overbelastet med data. Der er data overalt. Så forretningsmodellen er ikke at skabe data, men at vide, hvad vi skal bruge data til. For ellers er der bare for mange data, der ikke længere er relevante.
(12:42):
Inden for fødevareindustrien vil vi i vores små komponenter kunne indsætte forskellige sensorer, der hjælper os med at spore, hvordan ledelsen beder deres folk på gulvet om at opføre sig, og om folkene på gulvet faktisk udviser den adfærd, og om det så resulterer i en forbedring i forhold til hygiejnisk design, i forhold til krydskontaminering og i forhold til en masse relevante problemer, der i dag er en risiko på gulvet i et fødevareproducerende anlæg. Så data er et vigtigt værktøj til at følge op på, om adfærdsændringen virker, og om den giver de ønskede resultater, og om den giver mening. Men vi er nødt til at sikre, at vi kan indsamle data, at vi kan hente de relevante data ud, og at vi kan bruge dem til at forbedre os, hvis det er nødvendigt.
Mikkel Svold (13:29):
Generelt siger du, at der er en masse data derude. Gælder det for alle fødevareproducerende virksomheder?
Niels Vindsmark (13:36):
Det gør det.
Mikkel Svold (13:37):
Ja.
Niels Vindsmark (13:38):
Det gælder for alle brancher. Der er data overalt. Vi kan spore så mange data fra maskinerne, fra processerne, og der er sporbarhed på råmaterialer. Jeg mener, vi har en enorm mængde data, men hvis vi ikke bruger dem, er det ligesom internettet. Jeg mener, du kan gøre hvad som helst, men hvis du ikke ved, hvor du skal hen, ender du et sted, der ikke er relevant.
Mikkel Svold (13:57):
Du farer nok vild.
Niels Vindsmark (13:58):
Ja, du farer sikkert vild. Så du er nødt til at have ... Igen skal du vide, hvad du vil gøre. Du skal vide, hvad du vil opnå og indsamle, og du skal vide, hvilke systemer du indsamler data i, og hvordan de transformeres til noget, du kan bruge.
Mikkel Svold (14:10):
Er du stødt på nogle eksempler på bedste praksis i forhold til det?
Niels Vindsmark (14:14):
Selv om vi kun leverer relativt simple komponenter, er vi nået ret langt med at skabe internetværktøjer og platforme til vidensdeling, der tager disse data og deler dem med maskinbyggerne, med slutbrugerne, der producerer produkterne, og med interessenterne som f.eks. certificeringsbranchen. Vi kan også koble dem sammen med nogle supermarkeder, så de kan se, hvad der foregår. Så dataene kan helt sikkert bruges i relevante sammenhænge på tværs af hele forsyningskæden.
Mikkel Svold (14:47):
Oplever du, at folk generelt godt forstår, hvordan de skal bruge de data, de får?
Niels Vindsmark (14:52):
Hvis det præsenteres på den rigtige måde, gør de det. Men det er derfor, vi ... Vi fokuserer ikke kun på vores produkter, men i høj grad også på tjenester og processer, der ikke har noget direkte med produkterne at gøre. Det hjælper vores kunder med at blive mere konkurrencedygtige som virksomheder. Det handler ikke kun om produktet. Det bliver faktisk mindre og mindre vigtigt. For produktet skal være der, men vi er nødt til at sikre, at vi har processer, der hjælper vores kunder med at forbedre deres konkurrenceevne, ellers bliver vi irrelevante som leverandør i fremtiden.
Mikkel Svold (15:25):
Oplever du, at der er sket en ændring i de strategier, som virksomheder er nødt til at anvende nu, sammenlignet med for 20 år siden?
Niels Vindsmark (15:38):
De skal være meget mere opmærksomme på, hvad der er behov for. De skal være meget mere villige og i stand til at omstille sig til nye muligheder eller nye udfordringer. Så de går ikke kun efter at tjene penge, for det vil bringe deres fleksibilitet og agilitet i fare. Du er nødt til at være agil, du er nødt til at fokusere på processen, og i den forbindelse er vi nødt til at antage, at resultaterne og pengene vil følge med, for ellers vil vi leve de næste fem år, og så vil vi dø.
(16:08):
Vi er helt sikkert nødt til at være meget mere professionelle, vi er nødt til at være meget mere åbne, for vi sidder i et glashus. Jeg tror ikke, at der var vinduer ind til bestyrelsesmøderne i gamle dage, så de kunne beslutte, hvad de ville. I dag sidder de i et glashus foran biblioteket, og alle kan se og høre, hvad de laver. Så de skal vide, hvad de siger, og de skal gøre noget, der giver mening for dem som virksomhed, men som også giver mening for alle de interessenter, som de blander sig med socialt og forretningsmæssigt. Ellers vil de ikke være relevante. Så det er en kompleks ting.
Mikkel Svold (16:38):
Ja, det må det være.
Niels Vindsmark (16:39):
Det er det.
Mikkel Svold (16:40):
Det må det være. Har du nogle vigtige råd, du vil give virksomheder i fødevaresektoren eller hygiejnebranchen, som gerne vil overleve? Hvad ville du sige til dem nu?
Niels Vindsmark (16:56):
Det er et stort spørgsmål, men du er nødt til at være relevant. Du er nødt til at tage stilling, og du er nødt til at afsætte ressourcer til at følge op på det. Hvis du fortsætter med at gøre det, du har gjort de sidste 20 år, vil du blive udfordret. Du er nødt til at være relevant.
Mikkel Svold (17:13):
Det lyder hårdt. Held og lykke derude. Og det var alt, vi havde i dagens episode. Tak, Niels Vindsmark, igen for et godt perspektiv på fremtidssikring af fødevareindustrien. Jeg synes, det har været virkelig, virkelig indsigtsfuldt, og vi har også berørt en hel del ting. Og selvfølgelig, kære lytter, hvis du gerne vil fortsætte med at lytte til denne samtale, så gå ind og abonner på Behind Clean Lines. Bare klik på abonnementsknappen, uanset hvor du lytter til din podcast. Og tak for nu, fordi du var med. Vi er forhåbentlig snart tilbage med flere, indsigtsfulde, oplysende samtaler. Vi lyttes ved, og ja, bliv ved med at innovere.