Products

Salgskonsulent - Danske marked!

Til vores danske marked, søger vi en glad, udadvendt og ambitiøs salgskonsulent, der kan indgå i vores salgsteam. Du vil blive en del af et sprudlende og hårdtarbejdende team, der servicerer NGIs kunder over det meste af verden. Du vil primært være på landevejen 4 - 5 dage om ugen og få reference til vores Team Manager for Skandinavien.

Du skal gerne have erfaring som kørende sælger og være indstillet på at køre ud hjemmefra for at afholde 4 - 5 kundemøder dagligt. Dit ansvarsområde bliver hele Danmark. Fra tid til anden vil det også være nødvendigt at være på vores kontor i Nørresundby for at deltage i møder eller uddannelse.

Du trives ved at være i marken og er selv tovholder på hele salgsprocessen, lige fra den indledende identifikation af mulige nye kundeemner til den afsluttende levering og opfølgning.

Hvem er du?

Du finder din energi i dialogen med kunderne og ved at være i felten blandet kunderne og især i at skabe resultater. Du har lyst til at arbejde i et miljø præget af ambitioner og globalt ”udsyn”, hvor overliggeren hver dag sættes højt.

Du er velorganiseret og god til at sætte dig ind i kundens behov og bruge den indsigt til at finde gode løsninger for kunden og gode salgsresultater for NGI.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor salg/distribution af industrielle komponenter/løsninger i fødevarebranchen og evt. kender dine kunder på forhånd. Vores primære kunde er maskinbyggere i føde- og drikkevareindustrien.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – derimod er det vigtigt, at du har ”blod på tanden”, er udadvendt og er en god samarbejdspartner samt behersker dansk og engelsk.

Hvad får du?

  • Du får en grundig oplæring og bliver en del af en fantastisk arbejdsplads med et særdeles godt arbejdsklima og stor arbejdsglæde – men også et sted, hvor der arbejdes hårdt og dedikeret med tingene.

 

  • Du vil blive del af vores skandinaviske team, som har mange års erfaring indenfor branchen og lige nu tæller 3 medarbejdere, hvoraf du vil få reference til vores Team Manager for Skandinavian, UK & Ireland.

 

  • Du vil blive honoreret med fast løn og en rigtig god bonusordning. Der er derudover pensionsordning og du vil få stillet mobiltelefon til din rådighed.

Hvordan kommer du videre?

Har du lyst til at være med hos NGI, så send et CV mærket ”Sales Manager Scandinavia” via. formularen herunder. Vi holder løbende ansættelsessamtaler i løbet af sommeren og forventer opstart lige efter sommerferien!